Mor har fået ny kæreste!

Udgivet den af
Svar


Hej Charlotte.
Jeg ønsker at få nogle gode råd til, hvordan jeg skal præsentere min nye kæreste for min datter.
Jeg har en datter på 9 år, samt en god, afsluttet og respektfuld skilsmisse bag mig. Det er nu 3 år siden, at min datters far og jeg gik fra hinanden.

Min kæreste har to sønner på 8 og 5 år, og desværre en lidt mere problematisk skilsmisse bag sig. Kommunikationen mellem dem er, som jeg ser det, ikke helt samme åbne kommunikation, som mellem min eksmand og jeg. De gik fra hinanden for et år siden, og jeg har en klar fornemmelse af, at det er for tidligt, at jeg skal møde hans drenge, da det vil skabe forvirring. Især hos den store dreng. Men jeg har meget lyst til at møde dem og tænker, hvor lang tid skal der gå?

Det jeg måske kunne gøre var, at starte med at præsentere min kæreste for min datter, sådan at de to stille og roligt kunne lære hinanden at kende uden hans drenges tilstedeværelse.
Mit spørgsmål er, om du mener, at det kunne skabe splid hos hans drenge, når det engang bliver tid til, at jeg skal møde dem. Måske vil de have det svært med, at min datter og deres far allerede kender hinanden?

Jeg har også overvejet, hvorvidt det vil være en god ide, at jeg på samme måde lærer hans drenge at kende uden min datters tilstedeværelse? Eller er det en bedre ide, at tage alle ungerne med en tur i svømmehallen – og bare lave noget sjov og ballade – og f.eks. spise pandekager, de første mange gange de ses? Altså lave noget sammen, som gør stemningen knapt så alvorlig?
Det handler jo i bund og grund om, at min kæreste og jeg har behov for at være mere sammen, end vi er nu, men jeg er i tvivl om, hvordan vi skal nå der hen, hvor det er muligt. Hvornår er tiden inde til at præsentere børnene for hinanden og, hvordan gør vi det bedst for alle parter?

Hilsen fra en meget forelsket mor
________________________________________________

Tak for dit spørgsmål.

Det er jo en skøn følelse, at være fyldt op af forelskelse. Tillykke med det.
Du gør dig en masse gode overvejelser om, hvordan og hvornår I skal præsentere hinanden for jeres børn og børnene for hinanden.

Det er altid en smertefuld proces at blive skilt, for de voksne og ikke mindst for vores børn. Jeg kan læse, at du og din eks- mand har formået at gøre det på en god og respektfuld måde over for hinanden og jeres datter på 9 år. Det er jo den allerbedste gave man kan give sit barn i denne forbindelse, da alle undersøgelser viser, at det der har betydning for hvordan vores børn kommer bedst muligt overens med forældres skilsmisse er, at de kan bevare respekten for hinanden og forsat have et forhold til hinanden, som er fyldt med respekt og ”en god tone” hinanden imellem. Det er samtidig også noget af det, der er en af de svære opgaver man står overfor i en skilsmisse, fordi der er mange følelser i spil og mange faktorer der spiller ind hos begge parter.

Din nye kæreste har en lidt mere problematisk skilsmisse med sig, hvor kommunikationen er svær mellem forældrene. Tidsperspektivet er også forskelligt, da du har været skilt i 3 år og din kæreste i 1 år. Jeg kan ikke læse ud af dit brev, hvor længe du og din partner har været kærester, men kan læse I er meget forelsket og glade for hinanden. I har lyst til at være rigtig meget sammen med hinanden, hvilket du også beskriver, er en af grundende til at du tænker jeres børn skal præsenteres for jer. Samtidig skriver du også, at du tænker det er for tidligt for din kærestes drenge at skulle præsenteres for dig, da den store dreng er lidt ”rundtosset” over de forandringer det har medført for ham, at mor og far er blevet skilt.
Jeg vil anbefale dig/jer, at tage denne fornemmelse alvorlig og handle i overensstemmelse med denne. Altså – vente til du og din kæreste vurderer, at han klar og faldet lidt til ro i sin nye situation. Det er et fint hensyn at tage til din kærestes dreng, at tilsidesætte/sætte jeres behov lidt i anden række. Bliv ved med at ses uden jeres børn, indtil I vurderer at han (og de andre børn) er klar til det.
At mor og far bliver skilt tager tid for børn at forholde sig til og komme overens med, og ofte tager det længere tid, når kommunikationen forældrene imellem ikke er god. Det er altid forbundet med stor sorg og tab når forældre bliver skilt, og det kræver tid at vænne sig til det nye liv, hvor man er familie på en anderledes måde.

Du spørger om det kan være en god ide, at vælge din datter bliver præsenteret for din kæreste inden drengene bliver præsenteret for dig. Du gør dig overvejelser om, hvorvidt det kan give anledning til jalousi jeres børn imellem, at din datter vil have kendt drengenes far inden han præsenterer dem for dig. Jeg synes det er et godt opmærksomhedspunkt at have, når I skal beslutte hvornår og hvordan præstentationerne af hinanden skal foregå. Jeg er enig i, at det vil være en mulighed, det giver anledning til at drengene vil føle, at din datter har været forfordelt: “Hvorfor har hun skulle kende vores far, før vi skal kende hendes mor?”

Ud fra de sparsomme oplysninger jeg har om jer og jeres situation, vil jeg anbefale, at give det lidt mere tid – tal forsat sammen om, hvad I hver især tænker vil være det bedste for jeres børn ud fra de forskellige små unikke personligheder de er. Tal om, hvilke specielle hensyn der er, at være opmærksomme på i forhold til hvert enkelt barn, og tal om hvordan i bedst muligt kan tilgodese disse.

Når I skal præstere hinanden er her nogle ideer til, hvad I kan gøre

  • · Fortæl din eks. du har fået ny kæreste, og at du vil fortælle jeres børn om det – og at de skal hilse på hinanden
  • Fortæl dine  børn, at du har truffet en, som du er blevet glad for og blevet kæreste med.
  • Fortæl dine børn om kæresten, når I er alene, så det har mulighed for at reagere og stille dig spørgsmål.
  •  Fortæl du gerne vil have de skal hilse på hinanden og lære hinanden at kende.
  • Fortæl hvordan det skal foregå. (F.eks. at kæresten komme hjem til jer på fredag, så du kan sige hej til hende. Hun glæder sig til at hilse på dig. Hun vil ikke være her så langt tid – Eller en anden måde, som passer til dig og dine børn).
  • Fortæl kæresten har børn, hvor gamle de er og hvad de hedder. Fortæl dit barn, at hun ikke skal hilse på børnene i dag. Du vil fortælle, hvornår det bliver og hvor, så dit barn ved det inden.
  • Fortæl, at du har fortalt det til mor/far, så han/hun ved det godt.
  • Svar så godt du kan  på de spørgsmål og kommentar der kommer så, ud fra dit barns alder og udviklingstrin

    Når I skal til at lære hinanden at kende og være sammen alle sammen, er det en rigtig god ide at lave nogle ting sammen, som alle kan lide. Som du f.eks. nævner ,at tage i svømmehallen eller andre ting.
    I må støtte og hjælpe hinanden og jeres børn med at finde sig tilrette i det nye, og være forberedt på at det kræver tålmodighed. Det er for de fleste et stort arbejde at få en ny partner optaget i familien. Skal man have børns tillid skal man gøre sig fortjent til den.
    Der vil formentlig opstå udfordringer af forskellig slags.
    Her i brevkassen ligger en masse andre gode spørgsmål om, hvordan man bedst mulig takler denne situation. Jeg tror du vil kunne have glæde af at læse nogle af dem. Der er også en del litteratur du kan læse om emnet og måske blive inspireret af andres erfaringer.

    Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i tiden fremover.

    Venlig hilsen
    Psykolog Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

 

Boganmeldelse

Udgivet den af
Svar

Jørn Tyge flytter ind i mors telefon

Af Henny Nørgaard med illustrationer af Bo Odgaard

 

Psykoterapeut Henny Nørgaard har skrevet en morsom og fantasifuld børnebog om Jørn Tyge og hans mor

Bogen er sjov – på den alvorlige måde – for bag morsomheden ligger et budskab, der er vedkommende for alle forældre og andre voksne der er sammen med børn.
Vores børn har brug for større opmærksomhed end vores Smartphones!

Jørgen Tyge er en dreng der bor med sin mor i et lille hus. Hans mor siger hver dag hun elsker ham højt. Jørgen Tyge ved, at mor også elsker sin telefon højt, selv om hun ikke siger det.
Mor ser hele tiden på sin telefon, og når den siger en lille lyd, så tager hun sig af det og kigger på den – også når de spiser mad – han skal bare sidde og spise.
Om aftenen tager hun den med i sengen og den må ligge hos hende hver aften. Det synes Jørgen Tyge er uretfærdigt, for han må kun sove hos mor i weekenden

En aften ved sengetid ligger Jørgen Tyge og mumler, at han ville ønske han var mors telefon.
Og så sker der noget meget mærkeligt – næste morgen da de vågner er Jørgen Tyge flyttet ind i mors telefon….

Jørgen Tyge er en tid i mors telefon og det er godt, for hun ser hele tiden på ham, og det synes Jørn Tyge er dejligt.
Men mor opdager at hun savner den rigtige Jørgen Tyge. Mor bliver trist og ønsker han kommer tilbage, så hun kan kramme ham rigtigt…

Jørn Tyge flytter ind i mors telefon er en sjov billedbog, der tager forældres brug af telefon og børns behov for nærhed op på en sjov, alvorlig og fantasifuld måde.

Billedbogen er fortalt fra et børneperspektiv.

Vi får lov at mærke, hvordan det er for Jørn Tyge at mor giver sin telefon mere opmærksomhed end ham. Vi mærker hans frustration og forsøg på at få mors opmærksomhed, ved bl.a. at hælde mælken ud på gulvet.

Jeg tror der er mange forældre, der kan genkende egne (u)vaner, hvor telefonen har en stor plads og får lov at fylde i hverdagen..
Måske får ”telefonfingeren” lidt dårlig samvittighed – og det er faktisk ok.
Det er vigtigt forældre stopper op og ser på, hvordan telefonen fylder i hverdagen og ikke mindst ser på, hvad det har af konsekvenser for vores børn.

Børn har brug for nærvær med fuld opmærksomhed, der ikke lader sig afbryde af telefonens bibben og brummen.
Børn har ikke brug for at være i konkurrence om opmærksomhed med telefonen – ihvertfald ikke hele tiden!
Ægte og oprigtig nærvær er de vigtigste vitaminer for børns udvikling – og dem skal vi sørge for at de får, og gerne i rigelige mængder både sommer og vinter.

Denne lille bog er en god påmindelse til alle forældre og andre voksne der omgås børn, om hvor vigtigt det er at være ”telefonopmærksom” – og have en skærmpolitik i enhver børnefamilie.

Jeg kan på det varmeste anbefale dig, at læse denne bog med dit barn – den indbyder til gode, sjove og måske udfordrende snakke om, hvordan dit barn oplever at dele dig og din opmærksomhed med din telefon. ..

Bogens illustrationer er lavet af Bo Odgaard – og dem kan man kun blive lidt forelsket i – de er sjove og finurlige med mange detaljer og mange udtryk, og indbyder til rigtig meget snak.

Psykolog
Charlotte Clemmensen

Må børn tro på julemanden?

Udgivet den af
Svar

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

Ja, det må de gerne! Både børn og voksne har brug for magi, traditioner og gode hyggelige fortællinger – det er lige netop derfor, vi tror på julemanden.

Julemanden – en fælles ven
Vi ved alle – både voksne og børn, at julemanden er en tyk mand med langt hvidt skæg, der har en rød nissehue, rødt tøj, små briller på næsen og en helt fantastisk mild og kærlig latter …. Ho Ho Ho.
Han bor i Grønland, hvor han i sit juleværksted laver julegaver til alle de søde børn. Til jul rejser han hele vejen fra Grønland og rundt i verden i sin kane, som trækkes af hans rensdyr – og det er Rudolf med den røde tud, der er forrest i rækken af de mange rensdyr.
Det er ren magi!

Samhørighed og fællesskab
Fortællingerne om julemanden, rensdyr, nisser og anden magi, er med til at bringe juleglæden frem i både store og små. Det skaber et fællesskab, og det er noget, der frembringer glæde hos vores børn.
Der sker noget magisk med os alle, når vi taler om og fortæller historier om julemanden. Prøv at lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed med barnet bliver meget intens, når vi taler om julemanden, vi bliver meget lydhøre og meget nærværende. Måske fordi vi voksne er på opdagelse i, om vores børn stadig tror på myten.
Vores opmærksomhed bliver næsten, som når vi taler med et spædbarn, vi får et helt bestemt blik og stemmeføring.
Fantastisk og magisk!

Læg trygt fornuften til side
Det er jo bare en leg, vi har med hinanden – børn og voksne. Vores børn elsker det, og faktisk har de fleste voksne et barn indeni, der elsker det.
Det dur ikke at lægge en rationel tilgang for dagen. Her skal vi lægge fornuften til side. Lad troen blive – og myterne leve, de er med til at skabe en magi fyldt med eventyr af den dejlige slags. Den gode, den runde, den lattermilde og rare julemand er symbolet på noget, vi er fælles om i juletiden. Han er et fantasivæsen af den gode slags, der vil alle børn det bedste.
Børn har brug for gode historier, og brug for at lege.
Min opfordring til alle forældre er, at fortælle alle de gode historier, de har om julemanden og alle hans hjælpere.

Når børn opdager, det er en myte
Det er en del af aftalen, at børnene opdager det der med julemanden, det var noget vi legede. Erkendelsen af at julemanden ikke eksisterer, kommer ikke fra den ene dag til den anden, det er noget, der sker over tid med udviklingen og mor og fars hjælp.
Det kan godt være, at vores børn opdager, at det er morbror Jens der er klædt ud, fordi de kan kende hans briller. Alligevel går der en rum tid, inden børnene forstår, hvordan det hænger sammen.
Nogle forældre spørger, om det ikke kan ske, at børnene mister tilliden til dem, når de har “løjet”.
Nej – det gør de ikke!
Børn elsker historier og myter om gode personer, og specielt når de leger legen med mor og far.
Børn kan fint håndtere, at det var noget vi bare legede og tager på ingen måde skade af, at erfare de barske kendsgerninger.
Alle de gode historier fortjener at blive fortalt og gerne til vores børn, som elsker dem. Tænk bare på, hvordan du selv oplevede det med julemanden, da du var barn. Hvad var det, der virkede magisk for dig? Prøv at huske tilbage på, hvor dejligt du havde det med magien, historierne og forventningens glæde.

Om at dele ”voksenhemmeligheder”
Når børn holder op med at tro på julemanden, sker der noget nyt, som også er fantastisk.
Sammen med andre voksne har man nu en fælles “hemmelighed”: man ved nemlig, at julemanden ikke findes i virkeligheden.
Mange børn forsætter dog legen lidt endnu efter ”opdagelsen”, ved at ”lade som om” de tror på det, men ved godt, at forældrene ved de ”lader som om”. Det er en ny form for magi, næsten et helt overgangsritual til voksenverdenen.
Måske ”lader de som om”, for ikke at ødelægge oplevelsen for mindre søskende. De forstår de voksnes spilleregler og accepterer, at vi leger at julemanden findes.
Børn elsker at tro på julemanden, og der er ingen børn, som tager skade af at miste troen igen.
De får blot en anden opgave, nemlig at fortælle myten videre til dem, der endnu er for små til at forstå.
De store børn bliver de nye historiefortællere.
Det er ren magi!

Glædelig jul.

Psykolog, familierådgiver, forfatter og foredragsholder Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

 

Velkommen til Holland – en unik rejsebeskrivelse ..

Udgivet den af
Svar

Velkommen til Holland – en unik og læseværdig rejsebeskrivelse ..
– om at få et barn med handicap

af Psykolog Charlotte Clemmensen
At blive forældre til et barn med handicap, oplever de fleste som en voldsom og chokerende oplevelse. At det er samtidig også er en berigelse, som giver helt specielle små og store glæder i livet, er noget som kan tage tid at sætte pris på og have øje for.

Jeg blev på mit studie for flere år siden præsenteret for en lille essay, skrevet af en mor til et handicappet barn. Hendes ord og beskrivelse er stadig så fin og vedkommende, at jeg har lyst til at viderebringe den her i Forældreklubbens .

Den er skrevet af Emily Kingsley, som i USA er kendt for bla. at have skrevet den amerikanske børne-tv serie Sesame Street.

I 1974 fødte hun sønnen Jason Kingsley, som fik diagnosen Down Syndrom. På dette tidspunkt havde man ingen forventninger om at børn med Down Syndrom kunne tilegne sig færdigheder som at tale eller gå. Men Emily Kingsleys arbejde ufortrødent med sønnen, og var med til at forandre synet på handicappede børns evner.

Arbejdet med Jason inspirerede hende til at få mennesker med handicap med i arbejdet omkring Sesame Street, og hun fik blandt andet ansat skuespillerinden Tarah Schaeffer, som på grund af sin sygdom sidder i kørestol.

I 1977 var Emily Kingsley med til at producere tv-dokumentaren “This Is My Son”, som handler om det at være forældre til et barn med Down Syndrom og i 1987 skrev hun den fine essay ”Welcome to Holland”, hvor hun sammenligner oplevelserne omkring det at opforstre et barn med særlige behov, med en rejse til et ukendt land. Her får du hendes beskrivelse …

Velkommen til Holland
af Emely Perl Kingsley

Mange har ofte spurgt mig om jeg kunne beskrive og forklare, hvordan det er at få og opfostre et funktionshæmmet barn, så de, som ikke har haft mulighed for at få den unikke erfaring, kan få et indblik i, hvordan det følelsesmæssigt opleves. Jeg tror, jeg bedst kan beskrive det således …:

Når du venter et barn, så er det som at planlægge en helt fantastisk ferietur til Italien. Du køber en hel masse bøger, og lægger en masse planer. Du skal se Colloseum, Peterskirken, sejle med gondoler og meget mere. Du tilegner dig måske endda nogle praktiske sætninger på italiensk.

Efter måneder af ivrig forventning, kommer dagen endelig. Du pakker din taske og tager af sted. Flere timer senere lander flyveren. Stewarden kommer ind og siger: ”Velkommen til Holland!”

“Holland?!?”, udbryder du. “Hvad mener du med Holland? Jeg har bestilt en rejse til Italien!”.

Det var meningen, at jeg skulle være i Italien nu!

Hele mit liv har jeg drømt om at rejse til Italien.

Men der er sket nogle ændringer i flyveplanen og flyet har istedet fløjet dig til Holland, så nu må du istedet nyde din ferie her.

Efter det første chok har fortaget sig, noterer du, at de heldigvis ikke har ført dig til et forfærdeligt, stinkende, snavset sted fuld af nød og sygdom. Det er ikke Italien, men måske har Holland også noget at byde på …

Du har pakket til en rejse til Italien, og det er nogle andre ting du har brug for i Holland. Så du bliver nødt til at gå ud og købe nye guidebøger. Det er et helt anderledes sprog, end du forventede og nogle andre mennesker og en anden kultur end du forventede. Det er bare et meget anderledes sted.

Tingene foregår langsommere end i Italien, og alt er ikke ligeså tindrende flot som i Italien. Men når du har været der et stykke tid, har fået sundet dig, kigger du dig rundt, og du begynder at lægge mærke til at Holland har gamle, smukke vindmøller, fine kanaler, smukke tulipanmarker – og Holland har endda Rembrandt!

Alle andre du kender har rejst til Italien, og de praler med hvor dejligt der er i Italien. Og resten af dit liv vil du sige til dig selv: “Ja, det var også derhen jeg skulle have været, det var derhen jeg havde planlagt min rejse.” Og smerten vil aldrig, aldrig nogensinde forsvinde, fordi tabet af den drøm er et meget betydningsfuldt tab.

Men hvis du bruger hele dit liv på at sørge over at du ikke kom til Italien, så når du måske aldrig at glæde dig over de mange og helt specielle, dejlige ting du kan se og opleve i Holland …

 

 

Boganmeldelse: Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det

Udgivet den af
Svar

Jeg har fået Christian, som skal være far for første gang til december 2017, til at anmelde bogen “Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det” af Thomas Oldrup. Du kan læse anmeldelsen nedenfor. 

Boganmeldelse
Med bogen ”Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det” har Thomas Oldrup skrevet en rigtig fin, læsevenlig og læseværdig bog.

Lad os starte med det praktiske…
Bogen er inddelt i nogle fine små og meget overskuelige kapitler, som alle svarer til en uge i graviditetsforløbet.

Hvert kapitel starter med en lille historie på 1-3 sider, efterfulgt af en lille skema-lignende opstilling, hvor du kan læse, hvad der er specifikt for din kæreste og dit kommende barn i netop denne uge. Til sidst i hvert kapitel finder man en eller flere personlige historier, enten Thomas’ egne eller også korte historier fra andre vordende fædre. Inddelingen af kapitler, som værende uger fungerer rigtig fint. Det er ikke fordi det er en nyskabende ide, men det fungerer og det er noget man kan forholde sig til.

De små historier i starten af kapitlerne er gode. De er velskrevet, lette at læse (jeg læste selv bogen som en sommerferie-basker) og man kommer hurtigt igennem dem. Min oplevelse er dog, at der er en del af lægeaftaler, scanninger og jordemoder besøg, som angiveligt ikke ligger helt præcist de samme tidspunkter – alt efter hvilket hospital og hvilken region man er tilknyttet. Som udgangspunkt får Thomas dog dannet et fint tendens billede af hvad der sker og hvornår det sker.

De små skema-lignende opstillinger, efter hvert kapitel, fortæller mig typisk på en mere eller mindre objektiv måde, hvor meget mit kommende barn vejer (omregnet til dåseøl eller andre ting, jeg som mand skal kunne forholde mig bedre til end gram og kilo) eller hvor stor sandsynlighed, der er for at min kæreste kan mærke noget inde i maven.
For mig er disse facts ligegyldige og tjener ikke bogen særlig godt. Ikke fordi de er irrelevante for en kommende far eller fordi de er forkerte, men simpelthen fordi en bog, trykt i en lidt sløj kvalitet, ikke er det bedste medie til den slags.

Personlige historier
De personlige historier, som er med til at runde hvert kapitel af, er det der fungerer bedst for mig. Historierne er personlige, ærlige og til tider helt rørende.
Der bliver ikke lagt fingre imellem og mens man læser kan man næsten føle, at man er blevet lukket ind i en lille hemmelig fædregruppe, hvor de slet ikke har opdaget at jeg egentlig ikke er far endnu.
Hver eneste lille historie slutter med, at det er noteret, hvem der har skrevet den.
Eksempelvis; Michael, kommende far til barn af ukendt køn. Det giver både historierne personlighed og troværdighed. Michael kunne jo ligeså godt være en af mine kammerater.

Vedkommende far-litteratur
Thomas fortæller selv, at bogen er den bog han følte, der manglede dengang han gik og ventede barn med sin kæreste. I starten tænkte jeg, at det var noget pjat, for der er jo masser af litteratur om emnet. Men efter at have sonderet og rekognosceret bogterrænnet – for kommende fædre, er jeg desværre nødt til at give Thomas ret – Der er masser af bøger om at blive far og den første tid som far, men de fleste handler mere om, hvor vigtigt det er at drikke sig stiv inden selve leverancen og hvor meget man skal nyde at kæresten/konen vokser op til flere skålstørrelser i deres BH.

Med fare for at lyde alt for hellig (for ja, min kæreste har fået flotte store bryster) så er den slags litteratur ligegyldig og som at fylde sig med tomme kalorier.

Thomas’ bog er mere vedkommende – end de tomme kalorier, og han formår at gøre det uden at fremstå hellig og for meget som en Østerbro spelt-entusiast.
Faktisk gør han det så godt, at jeg egentlig godt kunne finde på at læse en bog om den første tid som far, hvis man kunne lokke Thomas tilbage til skrivebordet.

Så herfra skal lyde en anbefaling – køb og læs den. Forvent ikke noget lægefagligt højtflyvende information, men frygt heller ikke for alt for mange tomme kalorier.

God læselyst…

Christian, kommende far til en dreng

*****HAR DIT BARN ANGST ? *****

Udgivet den af
Svar

Er du i tvivl om dit barn lider af angst, så søg rådgivning og få klarhed og viden omkring det.
Jo mere viden og indblik du har om angst og dens virkning, jo større mulighed har du for at hjælpe dit barn på bedste vis.
I mit arbejde som psykolog taler jeg både med børnene og forældrene – fordi det er nødvendigt – og en forudsætning for at børnene kan lære, at håndtere angsten. I de fleste tilfælde lærer børnene, at håndtere angsten, så den bliver mindre dominerende og hæmmende i hverdagen.

Flere børn har angst
Jeg taler med mange børn der har angst – også mange flere end jeg har gjort tidligere.
Om det er fordi, der er flere børn der har angst – eller det er fordi vi er blevet mere opmærksomme på at børn kan have angst, ved jeg ikke helt, men det mest sandsynlige er, at det skyldes begge dele!
Der er kommet langt mere fokus på børn og angst de sidste 10 -15 år, og vi er blevet meget klogere på angst hos børn, både gennem forskning og praktisk arbejde med at hjælpe børn med angst.
I dag ved vi, at børn ikke behøver at leve med angst – og vi ved at det ikke bare er noget man ”vokser fra”. Børn kan (og skal) hjælpes og vi ved meget om, hvordan vi kan hjælpe børnene med at håndtere angsten.

Forældre reagerer på børns angst
Forældre er blevet bedre til at tale om- og reagere på børns angst, og det samme er skolerne. Det er mit indtryk, at skolelærerne og pædagogerne er blevet mere opmærksomme på børn med angst.
Der sidder mindst ét barn i hver skoleklasse, der lider af angst. Så det er noget, mange er berørt af på forskellig vis.

Mere fokus på børn med angst
Der har i medierne i flere omgange været fokus på børn med angst. Tak for det, det har gjort, at mange har fået en bedre indsigt i, hvordan angst kan se ud, hvordan den påvirker familien og at det ikke er en nem opgave, at være forældre til børn med angst.
Medierne har været gode til at formidle, at der er hjælpemuligheder og behandlingsmuligheder for børn med angst og deres familier.
Forældre er meget vigtige medspillere, når børn skal lære, at håndtere angsten.

Angst ser forskelligt ud
Børn er ikke ens eller ser ens ud, og den angst børnene har ser også forskelligt ud. Angst kan se ud på mange forskellige måder, og børnene bliver forskelligt påvirket af den.
Jeg ved fra mit arbejde gennem mange år, at det ikke er let for børnene at slippe angsten, fordi den næsten altid har et eller andet formål. Formålet er ikke altid umiddelbart let at finde, så det kræver noget opdagelsesarbejde. Jeg synes det er spændende – og sætter stor pris på den del af mit arbejde, der handler om at arbejde med børn.

Hvad er børnene bange for
Når jeg arbejder med børn der har angst, prøver vi sammen at finde ud af, hvad de er bange for, hvorfor de er bange og hvordan. Jeg går på opdagelse sammen med børnene og finde ud af hvad angsten gør og hvordan barnet kan styre den
Det er ikke helt let, fordi børnene ofte ikke kan forklare hvorfor, og hvad de er bange for.
Vi går på opdagelse i, hvordan angsten reagerer, når vi gør forskellige ting.
I de fleste tilfælde ender vi med sammen, at opdage at angsten faktisk er lidt af ”en tøsedreng”, fordi når børnene takler og håndterer angsten med de nye lærte strategier, så er den ikke stærkere end dem. De kan styre over den, så den ikke bliver så bestemmende i hverdagen.
Børn er faktisk meget dygtige opdagelsesrejsende, når de får den rigtige støtte.

Forældre er vigtige medspillere
Forældrene er ALTID meget vigtige medspillere, når børnene skal lære at håndtere angsten på nye måder.
Jeg oplever ofte, at forældrene bliver forundret over, hvad og hvordan de kan gøre, for at hjælpe. Jeg oplever også meget glade forældre, når de får viden om, hvordan de kan hjælpe.
Forældre der tilegner sig viden om angstens væsen, er bedre i stand til at hjælpe børnene til selv at takle angsten.
Det er vigtigt at børn med angst får hjælp.
Hvis angsten ikke behandles, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser, både for barnet og for familien.

Forældreklubben // Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

 

 

 

 

 

 

 

Nede i jorden Oppe i himlen

Udgivet den af
Svar

Nede-i-jorden-oppe-i-himlen-thumb-346x460Nede i jorden Oppe i Himlen

Skrevet af Stine Melgaard Lassen i samarbejde med Tea Melgaard.
Illustreret af Karina Bækkelund.

Anmeldt af psykolog, familierådgiver og forfatter Charlotte Clemmensen

En børnebog om det værste der kan ske
En børnebog om det værste der kan ske. Lille Anton, som går i børnehave mister pludselig sin far.
Det er en børnebog, jeg som voksen bliver meget berørt af at læse, fordi den er så godt og ærligt skrevet. Bogen handler om at miste, sørge og savne, som nødvendigvis bliver et nyt livsvilkår at følges med, når vi mister en der står os nært.

Tanken om at skulle fortælle vores børn, at mor eller far er død er noget af det værste vi kan forestille os.
Når det sker, bliver vi naturligt usikre på, hvordan vi skal gøre det, om vi skal fortælle hele sandheden, om hvor meget vi skal gå i detaljer, og om hvornår vi skal fortælle det. Kan vores børn klare at høre det? Hvordan vil det reagere og mange andre spørgsmål melder sig.
Hvordan kan vi møde vores børn i sorgen, samtidig med at vi skal takle vores egen sorg?Når vi mister en, der står os nært, har vi som forældre både vores egen sorg at forholde os til, og vores børns sorg. Børnene har jo også mistet og ser de voksne i sorg og krise.
Hvordan taler vi med – og møder vores børn i det?

Børnebog til de mindre børn
Nede i jorden – Oppe i himlen er en børnebog, som er skrevet til de minde børn.
Denne lille børnebog, er et godt bud på, hvordan vi kan komme i gang med at tale sammen. Både tekst og tegninger, som er meget vedkommende i sin enkelthed hjælper med til, at vi kan tale om alt det svære, som vi er nødt til at tale med hinanden og vores børn om.
Bogen handler om en lille dreng der hedder Anton som går i børnehave. En dag da mor kommer og henter ham, fortæller hun at far er død.
Vi følger Anton i tiden efter fars død.
Vi hører om, hvordan han ikke ved hvad han skal gøre, når de voksne er kede af det.
Om begravelsen, hvor fars kiste bliver beskidt, når den skal sænkes ned i hullet. Om blomsten som Anton har valgt og som lyser op i hullet.
Alt sammen beskrives i meget enkle, konkrete og børnevenlige ord – der giver fin mulighed for at tale videre om, hvad Anton mon tænker på, når fars kiste sænkes ned i hullet.

De vigtige minder
Anton kommer i børnehaven, hvor det er svært at lege, fordi det at mangle far fylder det hele – det er som om han er syg .
Anton gør sig tanker om far mon kan høre, hvad han siger selv om han er død.
I børnehaven ser Anton en kanin, og han husker far har sagt : ”man skal være stille, når man ser et vildt dyr”.
Midt i sorgen er der minder, der skal passes på og værnes om – vigtige historier om far der skal bevares. Forfatterne formår at give plads til disse fortællinger om far, og tør lade Anton komme til orde med dem og hjælper med at værne om de gode minder.
Dette er meget vigtigt for børn i en sorgproces, at de får hjælp og støtte til at passe på de gode minder og får lov til og mulighed for at tale om dem.

Børnehaven
Pædagogen Ellen i børnehaven, deler historien med Anton, om far der byggede skuret på legepladsen. Hun hjælper også med at bevare historier og minder om Antons far.
Anton bliver mødt i sin sorg og Ellen tør dele lidt af egne tanker og følelser, hvilket giver Anton en følelse af anerkendelse og forståelse fra hende. Børn må ikke overlades til sig med deres følelser, de har brug for at mærke vi står sammen om det svære. Børn bliver ikke mere kede af, at tale om det der er svært.

Vrede følelser
Anton bliver vred på både far og mor over far er død.
Følelserne og beskrivelserne er genkendelige og i børnehøjde. De er kort og konkret beskrevet, så der er plads til mere snak mellem barn og voksen om følelserne, når det læses højt for barnet.

En anbefalelsesværdig børnebog
Alle forældre bør kende til denne børnebog, fordi de fleste på et tidspunkt får brug for, at tale med deres børn om sorg og om at miste et betydningsfuldt menneske.
Så husk denne lille fantastiske børnebog, når I engang skal forholde jer til jeres barn i sorg.
Bogen er fantastisk godt skrevet, i et helt enkelt og ærligt barnesprog og illustrationerne er enkle, sigende og vedkommende og indbyder til snak .

 Køb bogen til børnehaven
Jeg vil anbefale alle daginstitutioner at indkøbe bogen, da den er et meget godt grundlag for samtale med børn, der har mistet en nærtstående. Det er ikke en bog der skal hentes på biblioteket, men en bog der bør stå på hylden i enhver børnehave, så den tages ned af hylden den morgen en mor eller far fortæller, at der er død i barnets nære familie.
Bogen kan læses og danne grundlag for snak, både med det enkelte barn og med børn i grupper.
I min egen klinik er bogen allerede fast inventar, og bruges både til at samtale med børn, og til at anbefale voksne at læse for deres børn eller børnebørn.

 

 

 

 

 

Styrk dit forældreskab…

Udgivet den af
Svar

Kursus i Forældreklubben –
for forældre med børn i alderen 0-6 år

STYRK DIT FORÆLDRESKAB
SÆT GRÆNSER – OG HJÆLP DIT BARN MED AT UDVIKLE ET GODT SELVVÆRD

 

børn0 pixa

Forældreklubbens kursus giver dig brugbar psykologisk indsigt og gode redskaber, som du kan bruge i relationen til dit barn i hverdagen.

Kurset tager udgangspunkt i de oplevelser og udfordringer, de fleste børnefamilier støder på i hverdagen som f.eks.:

Du synes, der er mange konflikter i hverdagen, hvor du er udmattet og ikke synes det lykkes, selvom du har de bedste intentioner og gør det bedste du kan?

  • Du oplever de samme konflikter igen og igen – og det er svært at se en vej ud af dem?
  • Du kommer til at skælde mere ud end du har lyst til, fordi dit barn ikke hører efter?
  • Der er alt for mange konflikter jer alle imellem, både børn og voksne?
  • Nærheden og fortroligheden i parforholdet er ”blevet væk” og I er blevet til kun at være en mor og en far?
  • Du er træt af, at synes du ikke er god nok og ikke at have noget ”forældreselvværd”

Kan du genkende noget af det – og vil du gerne skabe mere harmoni og velvære i familien for jer alle sammen? – så er dette kursus noget for dig.

Du får:

  • Tre aftener med en erfaren familiepsykolog som din personlige vejleder både under og efter kurset.
  • Viden om børns forskellige udviklingsperioder.
  • Viden om- og redskaber til, hvordan du kan opdrage og sætte grænser, så du samtidig   hjælper dit barn til at udvikle et godt selvværd.
  • Redskaber til at skabe en hverdag med plads til både børn og voksne.
  • Et større forældreselvværd, som du vil have glæde af også i tiden efter kurset.
  • Et netværk med andre forældre, der kan inspirere dig og vil vise dig, at du ikke er den eneste der synes familielivet er både hårdt, godt og udfordrende.
  • Redskaber til at skabe nærvær, gode stemninger, naturlige grænser og en stærkere relation til dit barn.
  • Mulighed for at være med i en lukket gruppe, hvor du kan være i kontakt og sparre med mig og de øvrige forældre under hele forløbet og 1 måned efter afslutning

Sted:
Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade220 2860 Søborg – Mødelokale 6

Dato:
Kurset består af 3 mødeaftener kl. 18.00 – 19.45 Tirsdag den 23. februar – Tirsdag den 1. marts – Tirsdag den 15. marts

Nyhedspris:
Kr. 995,00 pr. person inklusive kaffe, the, frugt.

Tilmelding:
På mail: mail@psykologcc.dk eller Tlf. 22 58 03 99

En rar og fredelig jul

Udgivet den af
Svar
En rar og fredelig jul

En rar og fredelig jul

 Af psykolog og forfatter Charlotte Clemmensen

 Juleaften nærmer sig. Det betyder for mange familier, både stress og konflikter i familien. Og det kan være svært at styre udenom, fordi de fleste af os, har så mange forventninger til den store aften. Vi bliver så let skuffede, kede af det, frustrerede og vrede på hinanden, når vores juleaften ikke bliver som vi ønsker os.

Det er en kunst at skabe en juleaften, hvor både store og små er tilfredse. Men det er muligt, især hvis vi voksne kan lade være med at skrue forventningerne for højt op. At få styr på hvilke forventninger julens gæster har, prioritere dem og sørge for at alle er indforstået med eventuelle kompromiser er første skridt på vejen. Dernæst gælder det om at lægge en fornuftig plan for julen, orienterer alle om planen og henstille til at planen, så vidt muligt, overholdes.

Efter min bedste overbevisning er dét nogle af de praktiske ting, vi kan gøre for at skabe en rar og rolig juleaften, hvor alles behov og ønsker tilgodeses, og alle er glade og veltilpasse.

 Glade jul, dejlige jul…
Julen er for de fleste forbundet med en masse følelser og mange forventninger, både til os selv, vores børn og til dem vi skal fejre julen med. Vi voksne mindes vores barndoms jul og alle forventningerne og glæden omkring julen. Den rare, forventningsfulde følelse har vi taget med os i vores voksenliv, måske ikke så meget i forhold til julegaverne, men vi ser frem julen med den samme forventning til, at det bliver en aften, som emmer af nærvær, kærlig omsorg og opmærksomhed. Disse barndomserrindringer sidder stadig dybt i os.

Mange forventninger, kan vi ikke engang rigtig sætte ord på, vi forventer ligesom bare at de bliver opfyldt.

Der kan være mange ting, som ikke bliver, som vi ønskede. Måske blev der ikke rigtig tid til at få snakket sammen juleaften, eller middagen blev overstået alt for hurtigt og vi fik hverken tid til at nyde maden eller takke kokken, børnene var vilde og larmende under hele middagen, vi nåede ikke kirken …

 Sikke voldsom trængsel og (a)larm
Er man så heldig, at huset i julen er fyldt af mange børn og voksne, er det ofte ensbetydende med en masse larm og uro, og det hele bliver måske nærmest lidt hektisk. Det er derfor nødvendigt i planlægningen, at tage højde for og indtænke, at der er mange små forventningsfulde hoveder. Og de smås glade forventninger går som regel ikke stille af. Så når der er børn med juleaften, er det en rigtig god ide, at sørge for at festens voksne gæster er indstillet på, at der også skal være plads til børnenes forventningfulde glæde, og at alle voksne må støtte op om ,at det bliver en god og dejlig oplevelse for børn såvel som voksne.

 Nu glædes gamle og unge…
Vi voksne skal være realistiske i vores forventninger, specielt i forhold til os selv, hvad vi kan magte og klare, og gøre os klart hvordan vi kan glædes, både gamle og unge.

En god ide kan være, at sende et lille julekort til gæsterne, hvor I skriver, at I glæder jer til at fejre juleaften sammen med dem. I hilsnen har I også lejlighed til at fortælle, at I har tænkt over arrangementet og over, hvordan julen kan blive hyggeligt for både store og små.

 Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere…
Måske skal farmor komme med risalamanden, faster med mandelgaven, moster med den hjemmelavede rødkål, så aftenen ikke ender med at moder er i køkkenet og trakterer hele aftenen.

Det fungerer fint i mange familier at deles lidt om opgaverne. Aftal evt. hvem der er i køkkenet og gør maden klar, hvem der lægger gaver under træet sammen med børnene, hvem der ordner opvask, mens andre underholder de forventningsfulde børn.

 Måske skal børnene have lov til at pakke en gave eller to op inden aftensmaden maden – hvem hjælper børnene med dette og leger med dem og de dejlige julegaver?

 Julen er børnenes fest…
Julen er børnenes fest, siger man, men de skal hjælpes og vejledes i, hvordan det bliver en god fest, så alle både store og små har det dejligt. Det vigtigste er, at få fortalt børnene, hvordan vi gerne vil have at juleaften skal være. Her kan børnene også få lejlighed til at sætte ord på deres egne forventninger.

 Hvad du ønsker, skal du få …
Så til julens forberedelser, hører følgende to do-liste:
· Afklaring: Med hvem og hvordan skal julen holdes
· God og tidlig planlægning
· Prioritering af nærvær og kærlighed
· Sørg for at alles forventninger bliver hørt, men indstil gæster og dig selv på at skulle indgå kompromiser omkring afviklingen af aftenen
· Vær realistisk – tænk på børnenes behov i forhold til deres alder. Glade  voksne er lig glade børn.
· Overvej om du har brug for hjælp med noget af det praktiske
· Fordel opgaverne

 Med dette vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I alle slutter juleaften med en rar og tilfredstillende følelse af, at det er ok at være træt og ikke give mere i dag :o)

 Mange julehilsner
 Charlotte

 

Amning – ikke for enhver pris ….

Udgivet den af
Svar
Amning - ikke for enhver pris ...

Amning – ikke for enhver pris …

Af psykolog Charlotte Clemmensen

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.

Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgave som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!

Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.

For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat!

De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning.

Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.

For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn. Og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske.

En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.

For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.

En god mor-barn kontakt afhænger Ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.

Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.

En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på.

En måde – er at være en mor der ammer sit barn.

En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk